Slip af med social angst én gang for alle

14 October 2019
Linnea Brix Larsen

editorial

Mennesket er som udgangspunkt et socialt væsen – men hvad hvis det at skulle være social og agere blandt andre pludselig bliver en belastning og noget, der gør dig decideret bange? Social angst er blandt de mest almindelige former for angst, og både unge og ældre af begge køn rammes af social angst. Oplever man angsten, er det vigtigt at få den rette hjælp til at slippe af med den igen, da længere tids problemer med social angst kan resultere i ensomhed og isolation. Selvom det er svært, skal du derfor række ud efter hjælpen, så du igen kan blive angstfri og kan leve et liv uden begrænsninger.

 

 

Sådan slipper du af med social angst

Det første og vigtigste punkt i forhold til at slippe af med social angst er at turde at tale om den. Vær åben over for dem, der står dig nærmest, hvad enten det er familie, venner eller kollegaer. Det er vigtigt, at dine nærmeste forstår dine udfordringer, så de kan støtte dig bedst muligt i kampen mod at blive fri af angsten. Dernæst bør du også søge professionel hjælp til angsthåndtering. Hos en angstekspert kan du få de rette værktøjer til at arbejde aktivt med angsten frem for at gemme dig væk fra den, og du kan på den måde gradvist slippe af med angsten ved – på kontrolleret vis – at udsætte dig selv for det, du er bange for.

Der findes mange dygtige behandlere med speciale i social angst over hele landet, og mange behandlere inden for social angst tilbyder også onlineforløb, telefon-sessions med mere, så du kan sidde trygt derhjemme og blive klogere på din angst. Det kan nemlig sommetider være uoverskueligt for en angstramt med social angst at skulle udenfor hjemmet, og så er det rart, at der alligevel er hjælp at hente til netop de udfordringer, du står med.  

More articles