Har du råd til en professionel gulvafslibning?

23 August 2021
Camilla Skøtt

editorial

Det kan være svært at få råd til at sætte boligen i stand, og indimellem kan man være nødt til selv at hoppe i arbejdstøjet. Men når det kommer til gulvafslibning, er der mange ting, der kan gå galt, og derfor kan det være rart med professionel assistance.

Drømmer du om at lade en fagmand slibe gulvet, så du ikke risikerer at gøre mere skade end gavn ved at forsøge selv? Har du søgt nettet tyndt, men er du stadig ikke helt sikker på gulvafslibning priser? Så er du kommet til rette sted – i denne artikel tager vi nemlig et kig på, hvad en gulvafslibning egentlig koster

Først og fremmest er det vigtigt at skelne mellem de to forskellige teknikker; gulvafslibning og gulvafhøvling. Sidstnævnte er nemlig en noget mere omfattende proces end førstnævnte, og den koster i sagens natur også mere.

Prisen for en gulvafslibning

En gulvafslibning består som udgangspunkt af to dele: Først slibes gulvet, og dernæst efterbehandles det med enten olie, sæbe eller lak. Har du ikke særlige ønsker til overfladebehandlingen – altså kan du nøjes med standarden – så starter prisen som regel ved 100 kr. per kvadratmeter gulv, der skal slibes.

Drømmer du derimod om en ludbehandling, eller skal der være pigment i efterbehandlingen? Måske har du trappetrin, der skal slibes? Eller mange kringelkroge i boligen? I så fald kan prisen være højere, og hvis du vil have den nøjagtige pris af vide, er det nødvendigt at kontakte din lokale gulvafsliber for et tilbud.

Når du indhenter tilbud, skal du huske, at det ikke nødvendigvis er det billigste af slagsen, der er det bedste. Det afhænger af flere forskellige faktorer, så kig tilbuddet efter i sømmene, så du sikrer dig, at du får en god kvalitet og en høj service for de penge, du betaler for arbejdet med dit gulv.

More articles