Lav den perfekte flæskesteg
En institution i danskernes køkken
Flæskestegen er gået hen og blevet en institution i det danske køkken. For tager man et hurtigt kig på danskernes middagsbord, så er der ingen tvivl om, at grisen er menneskets bedste ven. For det er jo grisen, der må lægge krop til den flæskesteg, som mange stadig sætter tænderne i med stor fornøjelse.
Flæskestegen blev i gamle dage oftest udskåret fra skinken, men i dag får vi den for det meste fra nakken eller ryggen på grisen. Dette giver så en svinekam eller ribbensteg fra det såkaldte mellemstykke og nakkekam fra forenden af dyret.
Men uanset hvordan stegen er skåret ud, så smager den jo bare helt vidunderligt med brun sovs og kartofler. Hos pølsemanden er det også populært at bestille en flæskestegssandwich med rødkål og andet godt tilbehør.
Flæskesteg til jul eller på grillen
Mange forbinder flæskesteg med julemad, hvortil der serveres rødkål, kartofler og brun sovs. Der er ingen tvivl om, at flæskestegen er genial til at skabe den rette julestemning. Men faktisk kan du med fordel nyde en flæskesteg året rundt.
Når solen står højest på himlen, og du sidder på terrassen og sveder i dine shorts, kan grisen også med fordel serveres for dine gæster. En flæskesteg egner sig nemlig perfekt til havegrillen, hvor du for eksempel kan servere den med pastasalat, hvidløg og oliven. De mange forskellige måder at anvende flæskestegen på, kan du læse mere om i Alletiders Kogebog.
I dette online univers finder du over 50 forskellige måder til at tilberede den steg, som grisen har velsignet os med.
Tips og tricks til en sprød og lækker steg
Flæskesteg er indbegrebet af dansk madkultur. Men udfordringerne med at få kødet mørt og sværen sprødt kan desværre afholde nogen fra selv at prøve kræfter med denne lækre delikatesse. På Alletiders Kogebog kan du både finde opskrifter på at variere den klassiske flæskesteg, men du kan også få de tips og tricks, der gør flæskestegen så sprød og lækker, at dine middagsgæster helt sikkert hurtigt vil komme igen.