Spar penge på dit boligkøb med hjælp fra en boligadvokat

07 August 2020
Lotte Hindsberg

editorial

Et boligkøb er for de fleste den største økonomiske handel de fleste mennesker foretager i deres liv. Det er derfor en god ide at have en ekspert med på sidelinjen, både når man kigger bolig og når man har fundet drømmeboligen. En boligadvokat kan hjælpe dig med dit boligkøb, så du ikke kommer til at købe den forkerte bolig. F.eks. at undersøge om der er lokalplaner, der kan påvirke din lyst til at købe boligen. En boligadvokat er en jurist, der har specialiseret sig i boligkøb og salg.

Forhandling med sælger og ejendomsmægler

At forhandle er en god blanding af psykologi, viden samt udbud og efterspørgsel. Da sælger betaler ejendomsmægleren er han i princippet sælgers mand. Det er derfor en god ide selv at medbringe en professionel til forhandlingsbordet, når der skal forhandles. Det bringer balance ved forhandlingsbordet, samtidig med at juristen er en erfaren og dreven forhandler og har den nødvendige viden der skal til for at du får den bedst mulige pris. Det du spare kan jo i stedet bruges på et nyt køkken eller badeværelse. Uanset er det en god ide at en boligadvokat godkender købsaftalen.

Husk tinglysning af skødet

Da skødet er dit bevis for at boligen tilhøre dig. Det er derfor vigtigt at det bliver tinglyst, så hurtigt som muligt. Indtil skødet er tinglyst kan sælgers kreditorer i princippet tage pant i boligen også selvom du er flyttet ind. 

I dag foregår en tinglysning digitalt og både køber og sælger underskriver ved hjælp af NemID. Danmark var det første land i verden, der gik over til digital tinglysning. Du betaler et gebyr og en procentdel af købssummen for tinglysningen. Som regel har en boligadvokat en fast pris for at sikre at skødet kommer nemt igennem tinglysningsprocessen uden at dommeren finder fejl og sender det retur, som forsinker det hele. 

More articles